Sådan bruger du EntreNord

EntreNord er en platform, der skal bidrage til at styrke entreprenørskabsundervisning i de kunstneriske fag. Her kan du få inspiration til din undervisning, værktøjer til udvikling af undervisningselementer, samt indblik i evalueringsformer, fagbøger og relevante arrangementer i Norden.

Find rundt på entrenord.dk

Platformen er inddelt i tre kategorier med tilhørende underkategorier:

UNDERVISNING: Her kan du finde inspiration til udvikling af undervisning. Du kan for eksempel se fagbeskrivelser af tidligere afholdte entreprenørskabskurser og finde modeller og metodiske tilgange til udvikling af egne undervisningselementer. Det er også her, du finder cases, hvor studerende har koblet deres kunstneriske faglighed med entreprenørskab.

EVALUERING: Her kan du læse om forskellige bedømmelses- og evalueringsformer og finde erfaringsopsamlinger, rapporter m.m.

VIDEN OG NETVÆRK: Her kan du få overblik over relevant litteratur, efteruddannelse samt finde kurser og arrangementer om kunstnerisk entreprenørskab. Her finder du også en oversigt over inkubatorer, væksthuse og andre organisationer, der arbejder med kunstnerisk entreprenørskab i Norden.

Del dit undervisningsmateriale
EntreNord.dk har deling af viden og erfaringer i centrum. Derfor kan du også selv medvirke til at styrke platformen ved at dele dine egne erfaringer og undervisningsmaterialer. Det er både nemt og hurtigt: Klik på ’Upload artikel’ (i højre side), opret dig som bruger og følg nedenstående guide.

VEJLEDNING TIL UPLOAD AF INDHOLD PÅ ENTRENORD

EntreNord-konferencen ‘Teach the Teacher’ afholdt i København i 2014. Fotos: Line Zachariasen