Rapport: Vækst og nye forretningsmodeller i de kreative erhverv 

Rapporten beskriver de kreative erhvervs udvikling i Danmark 2010-2015 og er udarbejdet i 2017.

De kreative erhverv er i vækst i Danmark og yder et væsentligt bidrag til dansk økonomi i kraft af omsætning, eksport og arbejdspladser. Samtidig bidrager de til vækst og udvikling i det øvrige erhvervsliv og den offentlige sektor.

Designkompetencer og kreativt indhold er en løftestang for innovation, produktudvikling og markedsføring på tværs af økonomien, og inden for sektorer som sundhed, læring og urbanisering ses kreative kompetencer og produkter som et redskab til at højne brugeroplevelsen og værdiskabelsen i flere dele af værdikæden.

De kreative erhverv repræsenterer et vækstpotentiale, men er samtidig præget af en række udfordringer. Digitalisering, globalisering, markedsmæssig udvikling og ændret brugeradfærd påvirker forretningsmodellerne for de kreative brancher. Det skaber udfordringer for virksomhederne i form af opbrud i værdikæder, nye kompetencebehov og tiltrækning af talent, adgang til globale markeder samt behov for at udvikle markedet for indkøb og salg af kreative serviceydelser. Dertil kommer udfordringer med adgang til risikovillig kapital, håndhævelse af international ophavsret og værditab til andre led i værdikæden1. Men nybrud skaber også nye muligheder for de virksomheder, der formår at vende den digitale udvikling til egen fordel. Vilkårene for fortsat vækst og jobskabelse i de kreative erhverv skal derfor ses i lyset af de tendenser, som på én gang skaber muligheder men også barrierer for deres forretningsudvikling.

På den baggrund har Seismonaut og Iris Group gennemført en analyse for Erhvervsministeriet af de kreative erhvervs udvikling og vækstvilkår i en digitalt drevet tidsalder.

I rapporten kan du læse om, hvordan de mange teknologiske og markedsmæssige forandringer påvirker forbrugeradfærd og forretningsudvikling og dermed ændrer de kreative erhvervs vilkår for vækst.

Download rapporten: Vækst og nye forretningsmodeller i de kreative erhverv Dec 2017 Seismonaut og IrisGroup Tværkunstneriske Læringsmiljøer.

Dato
2017

Sprog
Dansk

Projektejer
Erhvervsministeriet

Projektpartner
Seismonaut og Iris Group